Lyddæmpende plader, såsom akustikplader fra førende producenter som Ecophon og Rockfon, spiller en afgørende rolle i forbedringen af akustikken i et rum med dårlig lyd. Disse plader er designet til at absorbere lyden i rummet og skabe en mere rolig akustik.
Lyddæmpende plader fungerer ved at reducere efterklangstiden, altså hvor længe lyden “klinger” efter kilden er ophørt. I rum med lang efterklangstid hvor der færdes mennesker er lang efterklangstid associeret med et ord som “rungen” eller “mudret” lyd og ikke mindst forringet taleforståelse.
Det kan også være en god ide at supplere et akustikloft med akustikbilleder


Pænt og effektiv akustikloft
Hos Akustiksalg har vi udvalgt de mest relevante lyddæmpende plader fra førende producenter til private og erhverv, både på baggrund af udseende og akustik.
Et rums efterklangstid kan beregnes ud fra hvor stort volumen rummet er, samt hvor mange procent af rummets overflader der er hhv. hårde/reflekterende og absorberende for lyden. Hvis man kun har hård overflader kan bare nogle få effektive akustikplader forkorte efterklangstiden markant.
Lydisolerende eller lydabsorberende?
Lydisolerende plader adskiller sig fra akustikplader, der sigter mod at reducere efterklangstiden i et rum. Mens akustikplader primært fokuserer på at absorbere og reducere lydbølger inde i rummet, har lydisolerende plader til formål at forhindre transmissionen af lyd mellem forskellige rum eller områder.

Lydreflekterende
Hårde, tunge plader reflekterer lyden. Med andre ord er der ikke så meget lydgennemgang (transmission) til gengæld vil et rum lavet af reflekterende materiale have en lang efterklangstid hvilket vil opfattes som dårlig akustik, hvis det er et rum der bruges i dagligdagen. Lydisolerende plader er normalt tykke og tunge for at blokere og reducere lydens transmission gennem vægge. Sandwich konstruktioner laves som kombination af reflekterende og isolerende materiale.
Lydabosorberende
En akustikplader af mineraluld vil være lydabsorberende på den måde at den omdanner lyd til varme når luften trænger ind i pladen og bevæger sig frem og tilbage. Hvis man er interesseret i at dæmpe efterklangstid, skal man montere disse plader på rummets overflader, hvilket vil gøre lydoplevelsen mere behagelig i rummet. Sådan en porøs absorbent vil dog også tillade lydtransmission ind til naborummet, da der ikke er nogen hård, tæt overflade til blokere lyden.


Lydtransmitterende
En akustikplade fra Ecophon eller Rockfon som er beregnet til at sidde i loft eller på væggen vil faktisk være ret lydtrasmitterende, med mindre man specifikt køber plader med lydisolerende formål. Derfor er det sjældent nok at sætte akustikloft op hvis fx er generet af nabostøj fra overboen, der er det ideelt både at have noget lydisolerende og noget lydabsorberende.

Akustikplader til loftet
Loftet har det størst tilgængelig areal for lyddæmpning og derfor førsteprioritet for en god akustikregulering.
Akustikplader til væggen
Nogen gange giver det bedst mening at montere lyddæmpning på væggene. Akustikbilleder kan være flotte og opslagstavler kan også være praktiske.









