Akustikplader til loft og væg

Vi har et stort udvalg af akustikplader fra Ecophon, fordi vi mener det er den pæneste og mest effektive måde at lyddæmpe sit rum på. Vi rådgiver til valg af akustikloft eller akustikplader til væg. Til gør-det-selv folk har vi effektive hvide loftsplader der monteres med lim eller magneter.

Professionel rådgivning
Højeste kvalitet fra Ecophon
Ingen re-branding
Lave priser

Ring på 6060 8447

Og få svar på spørgsmål til akustik og akustikplader

Hvilke akustikplader dæmper mest?

Der er mange forskellige materialer der kan bruges til at reducere efterklangstiden i sit rum og opnå en mere dæmpet akustik. Træbeton, hullede metal- eller gipsplader, filt, skum, gardiner, tæpper og mineraluld. Mineraluld skiller sig ud som det mest effektive materiale til bred akustisk dæmpning i forhold til rumfanget. Både træbeton, perforerede plader og akustikpaneler får markant mere dæmpning når der monteres mineralulds-akustikplader bagved – fordi det et er disse akustikpladerne der dæmper lyden mest effektivt.

Gør det selv eller tilbud med montage?

Små opgaver (fx køkken-alrum, børneværelset eller stuen) kan det ofte godt betale at lave en gør-det-selv løsning med akustikplader til opklæbning eller akustikloft monteret med magneter. Vi vil meget gerne guide i forhold til detaljer i montage, limning, tilskæring mv. Til større opgaver eller opgaver til erhverv, afgiver vi (på sjælland) gratis tilbud efter at have været ude og se lokalerne og høre om de akustiske udfordringer. Med nogle billeder af jeres lokaler og evt. en plantegning kan vi også komme rigtig langt med at hjælpe til den bedste løsning, visuelt og akustisk.

Ecophon eller Rockfon akustikplader?

Akustiksalg.dk forhandler hovedsageligt Ecophon akustiklofter da vi synes at de har de flotteste plader til prisen. I modsætning til andre akustikfirmaer re-brander vi ikke vores plader. Med andre ord ved du hvad du bestiller og hvis du om nogle år skal have flere akustikplader, kan du være sikker på at de har samme farvenuance og dimensioner. Akustisk er Ecophon og Rockfon ikke særlig forskellige. Der findes også andre producenter, men disse har, efter vores mening svært ved at leve op til de meget høje kvaliteter fra Ecophon og Rockfon.

Mineraluld vs. træbeton?

Træbeton er træflis bundet sammen af beton. Der er flere forskellige fabrikanter men de meste kendte i Danmark er Troldtekt. Træbeton er smart, fordi det både dæmper lyd og samtidig er så hårdt, at man kan bygge et solidt akustikloft af det. En 2cm tyk træbeton plade absorberer ikke ligeså meget som en 2cm mineraluldsplade, men hvis man kombinerer træbeton med isoleringsmateriale på bagside er det ganske udmærket. Træbeton forbindes af mange med institutioner eller i hvert fald med et “råt” look.

Samling imellem Ecophon akustikplader med 2mm fas
Mineraluld
Træbeton med en fin struktur
Træbeton

Har du spørgsmål – skriv til os her?

Afstand til væggen

Den totale konstruktionshøjde har en stor indflydelse for hvor godt akustikpladerne dæmper i bassen. Det gælder om at finde den rette afstand til vægge for at dæmpe mest muligt. Det er noget af det vores akustik-ingeniør kan hjælpe med at finde frem til.

Ecophons akustikplader er lavet af komprimeret glasuld. Rockfon er lavet af komprimeret stenuld / rockwool. Overfladen af pladerne er fyldt med små huller som muliggør at luftmolekylerne når ind i materialet og bliver bremset når de bevæger sig frem og tilbage. Det giver bedst dæmpning at bremse luftmolekylernes vibration, der hvor de har den største hastighed. Dette har de ved 1/4 bølgelængde. Bølgelængde er afhængig af frekvens, så jo længere fra væggen akustikpladen er, jo længere bølgelængder kan bremses. Ved 2 kHz svarer 1/4 bølgelængde til 4 cm og derfor dæmper Ecophons tykke akustikplader stort set al lyd over 2kHz, men heldigvis også en del under.

Akustisk dæmpning er afhængig af bølgelængden. Tykke akustikplader dæmper lave frekvenser bedre end tynde
Akustikpladen dæmper mest når luftpartiklerne bremses der hvor deres hastighed er størst.

Om Akustiksalg.dk

Vi har eksisteret siden 2015 og har i kraft af vores akustiker en stor viden indenfor både rumakustik, bygningsakustik men også elektroakustik og hi-fi. Vores montører kører ud til hele Sjælland, men monterer hovedsageligt for erhverskunder.

Vi vil gøre de professionelle akustikprodukter tilgængelige for enhver

Akustiksalg.dk

Vi samarbejder med soundprint.dk som leverer akustik-kunst og prints. Upload og print dit eget billede på en akustikplade eller vælg et motiv fra det stadig voksende galleri. Se mere her

Ecophon producerer akustiske produkter i høj kvalitet og er en del af den globale Saint-Gobain koncern.

Case: Ecophon Solo og Focus B

Case: Magnet akustikplader